100 MYTER OM SEX

af Sara Skaarup &
Per Holm Knudsen

100 myter om sex

OMTALER AF 100 MYTER OM SEX

Hør Sara Skaarup i DR P1

Kejser: Myter om sex

"Det perfekte samleje varer minimum 30 minutter", og "porno og rå sex er ikke noget for kvinder". Det er nok nogle af de myter, som mange af os er stødt på. Sexmyterne er der mange af, men hvad betyder de for vores forhold til sex og vores partnere?
Medvirkende:
Sara Skaarup, sexolog og medforfatter til en ny bog om sexmyter.
Mette Kroier, psykolog.
Jeppe Hald, National projektleder i Sex & Samfund og daglig leder af rådgivningerne Sexlinien for Unge og Privatsnak.
Vært: Anne Kejser.

Sendt første gang d. 26. sep. 2018 kl. 13:03

Udsendelsen kan Podcastes

Omtale i Berlingske 01.10.2018


Sara Skaarup taler om diverse sexmyter i Radio 24syv. Du kan høre udsendelsen i AK 24syv her - indslaget kommer ca. 20 minutter efter start om Ronaldo. (02.10.2018)




Steen Blendstrup:
HOLDER SPRØJTEORGASMEN VAND? – LAD OS BLIVE KLOGERE PÅ SEX


NY BOG – Sex har interesseret mennesket til alle tider. Også at tale om sex. Men uvidenhed, overdrivelser, fordomme, traditioner, trosforestillinger og almindelig rygtedannelse har forplumret emnet, skriver journalist og sexolog Steen Blendstrup.

Derfor er han også begejstret for Sara Skaarups og Per Holm Knudsens nye bog “100 myter om sex”, som efterprøver mange af de idéer, vi har om sex, med eksisterende forskning på området – fra g-punktet og sprøjteorgasmen til PMS og det sunde ved onani:

“På den måde er ‘100 myter om sex’ en absolut fordomsfri bog. Den er endda skrevet med en god portion humor, som når afsnittet om onani slutter med en undersøgelse, der viser, at mænd, der onanerer meget gennem årene (eller i det hele taget ofte får udløsning), lader til at have mindre risiko for at udvikle prostatakræft. Hvortil det tilføjes: Giv en hånd til kræftens bekæmpelse.

Så én stjerne for hver 20. myte – fem i alt (det ville være for plat at give sex stjerner).”

LÆS HELE STEEN BLENDSTRUPS ANMELDELSE OG ET UDDRAG FRA BOGEN HER:
Myter om sex: Fakta, fiktion og fikse ideer
POV International - Publiceret 03/10/2018



Klik på artiklen for at læse den i stor størrelse:
Kristeligt Dagblad 11.10.2018



Cand.psyk og psykoterapeut Inge Ravnkjær skriver om 100 MYTER OM SEX:

“100 myter om sex”, skrevet af to så vidende forfattere på området som Sara Skaarup og Per Holm Knudsen har for mig været en helt igennem læseværdig oplevelse og mindet mig om hvordan myter med rødder langt tilbage i tiden stadig lever i bedste velgående.

Indholdningsfortegnelsen giver et godt overblik så jeg nemt kan vælge hvilke myter jeg, til en start, er mest interesseret i at blive klogere på. Hvert afsnit kan uden problemer læses hver for sig. Sproget er friskt, nærværende og let tilgængeligt. Sjove og bevægende fortællinger bakket op af diverse videnskabelige undersøgelser og konkrete facts giver bogen faglig tyngde.

Tak for en god oplevelse. Jeg har følt mig både oplyst og underholdt i ordets bogstaveligste forstand. Sidst, men ikke mindst, har jeg moret mig over Andreas Erstlings herlige illustrationer som passer så fint ind i den uhøjtidelige stemning bogen er skrevet i.  



OM FORFATTERNE
Sara Skaarup er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har siden uddannet sig til sexolog. De sidste ti år har hun skrevet om køn, krop, kærlighed og personlig udvikling i magasiner og blade. Sara Skaarup leverer i dag tekst til Politiken og har også en fast side i femina.

Per Holm Knudsen står bag flere børnebøger og er specielt kendt for den legendariske børnebog Sådan får man et barn, som udkom på Borgens Forlag. Bogen er oversat til mange sprog og udgivet i mange lande. Han har privat praksis som psykoterapeut og sexolog.

FADLS FORLAG 100 MYTER OM SEX
Af Sara Skaarup og Per Holm Knudsen
Tegninger: Andreas Erstling
Udgivelsesdato: 28/9 - 2018
Pris: 229,95
Sider: 284


For interview og kommentarer om bogens indhold, kontakt forfatterne direkte:
Sara Skaarup: eller ring 25 32 61 68.
Per Holm Knudsen: eller ring 53 63 20 03

For pressefotos, eksemplarer til konkurrencer og yderlige information:
Kontakt FADL's Forlag: eller ring på +45 35 35 62 87.


Hent pressemeddelse her


Bogen kan købes i alle velassorterede boghandler - eller direkte fra forlaget her.



Domænet sexpol.dk tilhører Per Holm Knudsen

FORSIDE PRESSE MM